Antal: 4 personer
INGREDIENSER
1000 g bagekartoffel
3 stk porrer
200 g røget bacon med svær 1 løg
2 fed hvidløg
0,5 dl hvidvin
1,2 – 1,5 l hønsefond
1 dl piskefløde 38 %
50 g smør
Lidt olivenolie
Sort peber
Salt
1 citron
1 bdt purløg, fintsnittet
Evt. 200 g jordskokker ***
*** Suppen smager også dejligt, hvis man bruger 200 g skrællede jordskokker (de skal tilsættes sammen med kartoflerne)
FREMGANGSMÅDE
- Skræl bagekartoflerne og skær dem i tern.
- Hak løg og hvidløg fint.
- Skær porrerne i tynde ringe og vask dem grundigt.
- Skær sværen af baconen og gem til senere.
- Skær kødet i små tern.
- Find en gryde og sæt den på blusset på middel varme.
- Steg bacontern sprøde i smør og olivenolie. Tag dem op og sæt dem til side.
- Steg hvidløg, løg og porrer i baconfedtet og smørret i et par minutter.
- Tilsæt kartofler i tern og steg endnu et par minutter.
- Tilsæt hvidvin og lad det simre i et par minutter.
- Tilsæt hønsefond og sværen fra baconen (det er vigtigt, da suppen får lidt røgsmag herfra)
- Lad suppen koge til kartoflerne er meget møre.
- Fjern sværen.
- Blend suppen til den er fin og glat (hold evt. lidt af væsken tilbage og juster konsistensen)
- Smag til med salt, friskkværnet sort peber og lidt citronsaft.
- Servér suppen med det sprødstegte bacon, fintsnittet purløg og brød.