Vi får danske, økologiske æg fra Hinge Søgård i Østjylland, hvor Niels og Grete har deres hønsefruer i forskellige farver: Vidste du at en hvid høne lægger hvide æg, en sort grønne æg og brune høns brune æg?
Hvad med de små hanekyllinger? Niels og Grete har indgået et samarbejde med Gothenborg fjerkræ i et projekt, som de kalder Dual Purpose Høns. Det betyder, at når en hanekylling klækkes hos Niels og Grete, og den af gode grunde ikke kan forsyne stedet med æg, så sendes den i stedet til Gothenborg og opfostres til kødproduktion.
Det er et smukt eksempel på et landbrugsarbejde, der tænker cirkulært og udnytter fællesskabet på tværs af produktioner. Vi synes, at det er ægte god fødevarekultur.