Om Nyma

Nyma er din lokale købmand, dagligvarebutik, cafe, brødudsalg og madmarked

Nyma er et naturligt mødested for de lokale beboere og samtidig et sted, hvor mange andre kører forbi. Det er fordi Nyma tilbyder varer, som du ikke altid kan få i traditionelle dagligvarebutikker.

Her finder du hyggelige rammer, der inviterer dig til samvær og arrangementer. I Nyma kan du både få indflydelse på varesortimentet og aktiviteter. Vi er altid åbne for nye ideer.

Nøgleordene er kvalitet, smag og omsorgsfulde produktionsmetoder, hvor varerne er håndplukket og særligt udvalgt ud fra smag, kvalitet, og produktionsmetoder med respekt for natur, dyr og menneske.

I Nyma arbejder vi for at levere gode økologiske og/eller biodynamiske produkter og rene råvarer til dig. Vi vil gerne give sansende og inspirerende oplevelser til dem, der handler i Nyma og bruger caféen.

Carsten Hensberg

Din lokale købmand

I Nyma oplever vi en stor opbakning fra lokalområdet, hvor vi har en politik om at have så mange lokale råvarer som muligt. Vi finder mange lokale producenter af alt det, som vi kan finde i oplandet for at mindske afstanden mellem forbrugeren og avleren.

Vi søger at finde ind til en enkelthed og simpelhed i vores udvalg. Vi udvælger nøje vores varer, så vi har heller ikke rigtig mange forskellige varer, men vi har dem, som vi har brug for. Det afhænger også af sæsonen, for tager vi sådan noget som tomater, findes der jo rent faktisk rigtig mange forskellige tomat- sorter i Danmark. Så når sæsonen åbner for det, så vil vi gerne have mange forskellige varer.

– Købmand Carsten Hensberg

Vi vælger lokale varer med fokus på økologi, klima og miljø

I NYMA forhandler vi et bredt udvalg af biodynamiske, økologiske, lokalt producerede varer. Vi har særligt udvalgte varer i høj kvalitet med fokus på klima og miljø.

Danske og europæiske varer?​

For at gøre klimabelastningen så lav som muligt, forsøger vi altid at købe ind tæt på os. Vi begynder altid med at finde produkter lokalt og udvider langsomt vores radius alt afhængig af udbud og sæson.

Det betyder også, at vi nogle gange vælger dansk frugt, selvom vi kan købe økologisk frugt fra New Zealand.

Vi ved også, at fx dansk frugt og grønt generelt indeholder færre sprøjtegifte og pesticider end udenlandsk frugt. Dette er pga. strammere dansk lovgivning.

Så alle vores valg er nøje. Vi er meget bevidste, når vi navigerer i feltet mellem økologi, biodynamisk, lokal- og klimabevidsthed.

Økologi?

Økologiske varer er produceret uden sprøjtemidler, kunstgødning og GMO. Der er fokus på dyrevelfærd og hensyn til miljøet og naturens balance. Det giver renere råvarer, mindsker belastningen af miljøet og støtter et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Biodynamisk?

Biodynamisk mad dyrkes uden sprøjtemidler og kunstgødning og med fokus på at skabe et naturligt kredsløb og en helhed mellem jord, dyr og planter. Det giver råvarer med høj kvalitet, styrker biodiversiteten og bidrager til et mere bæredygtigt.

Demeter?

Demeter er det internationale mærke for biodynamiske varer. Alt Demeter-mad er biodynamisk, ikke alt biodynamisk er Demeter. Demeter lægger vægt på kvalitet, smag og vitalitet, ikke kun fravær af kemi.

Tillidsvare?

En tillidsvare har vi nøje udvalgt ud fra andre kvalitetsparametre. Grøntsager eller nedfaldsæbler fra en lokal plantage eller ikke-økologisk kaffe fra små korporativer i Costa Rica, hvor kaffen ikke sprøjtes.